6. september 2021

Tak for alle de mange fødselsdagshilsner på min halvrunde dag forleden – meget dejligt

Fødselsdagssang tidlig morgen på WhatsApp og den bedsteste gave: en flybillet og en uge i DK med børn og bedstebarn. Brunch på havnefronten og siden super hyggelig aften på en af de bedre restauranter med min kære mand og hollandske Renate og Albert fra S/Y Rocio. Hvad mere kan man forlange?

Vi er nemlig tilbage i Portugal, hvor vi en sen juniaften endelig ankom til Marina Albufeira. Dronningen lå fin og tør på sin plads, efter et helt år helt alene. Eller ikke helt alene, for vores portugisisk-svenske ven, Per, har passet godt på hende, både fortøjninger og også ombord. Men selvfølgelig skulle alt tjekkes og en del Saharasand spules væk. Vi blev mødt med behagelige 25 grader, en let brise, turkisblåt vand og gyldne sandstrande, så langt horisonten rækker. For slet ikke at tale om welcome-back fra havn og sejlervenner, både her i havnen og andre steder rundt om i det middelhavske med fælles ønske om snarligt træf

Vejen hertil var lang – pakkestress og Y1 eksamen lige før afgang og så 5 dage i fuldproppet bil – Tæddi har sagt, at han ikke flyver mere. Men med et par hviledage og hyggeaftener hos Sissi og Alastair i Provence og en god seng at sove i gik det helt ok. Vi er fuldt vaccinerede og var udstyret med coronapas og gyldig PCR-test. Men ikke én eneste betjent så vi på de 4 grænseovergange – mærkeligt.

Mervi og Christian på finske Bohemia havde udsat deres afsejling indtil vi kom, og vi nåede en hyggelig aften sammen. Dagen efter kom østrigske Michael ombord i 3 uger, 21 år, med nyerhvervet duelighedsbevis . Han hjalp til med alt så vi kunne blive sejlklare. Michael sejlede med os i DK, da han var 16, og er nu vild med at sejle og indsamler ‘sømil’ til sin næste sejlereksamen, lignende vores Yachtskipper 3, men med meget strengere krav. Godt gået af en, som må helt til Kroatien for at sejle.

Efter hyggelige uger med Michael kom Signe, Julie og Mikkel. Tænk bare, en hel måned med vores lille guldklump – fantastisk! Vi har læst og sunget hver aften, og inden Signe skulle hjem, kom hun selv med bogen og valgte godnatsang / -historie, og hun er altså bare 16 måneder … Forældrene tog på flere 3-4 dages ture alene, og så havde vi Signe helt for os selv – hvilket privilegium. Det er meget svært at skulle undvære hende, men vi håber og tror, at vi har knyttet stærke bånd, både her og hjemme, hvor vi, mens corona rasede, passede hende hver dag i lang tid. Så stærke bånd, at hun ikke glemmer os, mens vi er væk. Heldigvis kommer hun på besøg hernede igen og indtil da får vi mange kys, når vi facetimer

Vi har valgt fast base her i Albufeira endnu et år, og ladt alene tilbage skulle vi så i gang med alle projekterne, flere solpaneler, nyt fortoilet, hydraulik, watermaker, nye søventiler etc., men det var ikke sådan lige at komme igang. Danske SkærSilden var sejlet, Per og Maria var i Lissabon, Jody og Renata fra nabobåden hjemme i Irland, og på Idylle var der gæster, så vi besluttede os for en lille ferie – i bil – til et pragtfuldt lille hideaway bed & breakfast ‘Finca Amorosa’ i de andalusiske alper. Totalt charmerende med fantastisk udsigt, lækker swimmingpool, gourmetmad og fælles aftenhygge med de andre gæster Carmen, Raul, Olga og vores søde værtspar Sabine og Marc, hvor hver fortalte sin historie på mixed engelsk/tysk/spansk. Stor oplevelse.

🐾 Jeg æælsker Portugal, selvom her er varmt. Nye dufte, hundedamer og mange søde mennesker, som siger ‘Ola, pequeno Tæddi, cachorro fofinho’ – jeg tror det betyder ‘Hej lille Tæddi, hvor er du sød’ Men så skulle vi pludselig køre til Spanien. Og selvom jeg godt kan lide at køre i bil, var det lidt anstrengende. Men heldigvis var der hele 3 andre hunde dér, som jeg kunne lege med og så et par høns, man kunne jagte, altså når Marc ikke så det. Han forklarede, at det var fordi han skulle bruge æggene til sin gourmetmad, og hvis vi hunde jagtede hønsene, lagde de ikke æg. Hmmm. Nå, der var også katten Simba, men hun var fra Ægypten og for fin på den til et-tag-fat. Der kommer jeg gerne igen, selvom 40 grader er lidt for varmt 🐾

Tilbage i Albufeira kom vi endelig i gang alle projekterne, så langsomt bliver Queen Daisy updated og fin. Og hun ér en dejlig dame, så dejlig, at Bruno, som fik hende bygget i sin tid, stadig ringer og også lægger billeder af hende på facebook, samtidig med at han søger efter Queen Daisy 2 …

Efter endt arbejde tager vi dinghyen en kort tur ud til vores lille private strand og en kølende dukkert. Også Tæddi. Så ferskvandsbrus på dækket. Imellem de mange projekter tænker vi at sejle ud og ligge for anker, især ved Faro, 25 nm herfra, hvor der er en pragtfuld lagune med plads til mange både. De par gange, vi allerede har været der, var der omkring 75. Nogle ligger der i flere måneder, mens sommerens havneafgifter topper, andre gør kortere stop undervejs. Herligt sted.

Det føles lidt underligt ikke bare at sejle videre. Og også lidt kedeligt, men som bekendt skaber kedsomhed jo kreativitet og virkelyst. Og heldigvis kommer der af og til gamle sejlervenner forbi, ikke bare til gensidig hygge, men også med support til vores projekter. Som nu forleden hollandske Rocio, der selv har en misundelsesværdig hydraulisk hav-terrasse. John og Albert har brugt mange timer på at konstruere og beregne om Daisy også kan få en hav-terrasse. I tilgift har vi lært Algarve provinsen godt at kende, især nu, hvor bilen gør det så meget lettere at komme rundt. Vi ved efterhånden, hvor vi kan få hvad, diverse ‘rigtige’ håndværkerbutikker, de små gode cafeer, de lokale restauranter osv. Man kunne godt blive forfalden til at bosætte sig her, engang, klimaet er virkelig Europas bedste. Men sejlerlivet trækker mest, så til maj næste år sætter vi kurs mod … Grækenland.

Nye sejlervenner får man også, når man ligger i samme havn. Vi har her bl.a. lært danske Signe og Jepe på deres nyindkøbte Idylle at kende. Jepe har været skipper på danske Anaconda i Filipinerne, og trods deres unge alder har de sammen sejlet rundt med gaster dér i et år. Signe er yogalærer og Jepe dykkerinstruktør og har bl.a. undervist på FTLF’s berømmede Offshore søsikkerhedskursus i Esbjerg – ja, verden ér lille. Vi har rigtig hygget og gensidigt hjulpet hinanden, indtil Idylle satte kurs mod Danmark. Ikke det bedste tidspunkt nu, op mod den utrættelige ‘portugisernorden’, som blæser i hele sommerhalvåret, men til gengæld godt til Biskay-kryds.

Hedebølgen fra det østlige middelhav har også været her forbi, 35+ om dagen, 28 om natten. For varmt til arbejde trods en næsten helt overdækket båd. I stedet for gjorde John en uvidenskabelig opdagelse, mens han sad i det skyggefulde cockpit. Hver dag sejler turbådene tæt forbi os på vej ud til de nærliggende grotter, Benagil, fyldt med måske mere end 500 personer. Og John konstaterede, at mundbindet udgjorde den største procentdel af pigernes beklædning …

Nu er temperaturen kølet ned til 25 grader om dagen, og projekterne er kommet i gang igen …