Så er der afsejling …
Besætningen på Queen of Denmark vil gerne sige tusind tak til alle, for at I fik os sendt godt afsted ⛵️ Tak for de mange hilsner og besøg fra både land- og vandsiden, opfindsomme gaver, gode råd, hjælp med at få nye batterier ombord etc. En særlig tak til Dronningens to forrige ejere, der kom fra både nær og fjern for at vinke farvel 👏 … og tak til jer, som sejlede med et lille stykke af vejen og til jer, som sejlede helt til Kielerkanalen for at vinke farvel. Vi tager det hele med os 😃
Se afsejlingen …
De allernærmeste venner og familie vinkede farvel, da S/Y Queen of Denmark præcis klokken 17.00 stævnede ud fra Gilleleje Havn. Bådene i havnen stemte i med truthorn én efter én – og man kunne ikke have ønsket sig en smukkere afsked. Nu begynder eventyret! ⛵️
Besætningen har pustet ud, provianteret, tømt en sejlsportsbutik, gjort klart skib og hygget med østrigske venner, der også lige kom forbi Kiel.
Nu har Dronningen sat kursen sydover … mod fjerne horisonter ⛵️
PS. Vi modtager meget gerne besøg på Dronningen undervejs, men husk, I kan vælge tid eller sted – ikke begge dele 😉
Knus fra besætningen på Queen of Denmark alias Dronningen alias Daisy ⛵️
Tak til Anne og Yvonne for flotte billeder og festlig video fra afsejlingen 🤗