2. 0ktober 2019
Kære fbvenner, sidst I hørte fra os, var fra Cherbourg i Normandiet. Siden har vi sejlet lange distancer langs den Bretonske kyst og udnyttet det gode vejr. Dog mest for motor og støttesejl, da vinden har haft det med at forsvinde, hvilket så gjorde Atlanterhavsdønningerne – bogstavelig talt – mere ‘følsomme’ (læs: vi rullede kraftigt). Vi gik fra Cherbourg med helt styr på tidevand og strøm, og 36 timer senere gik vi ind i Brest – der hvor de fleste ligger og venter på godt vejr til at krydse Biskayen. Dog ikke os – vi ville ned langs kysten til Frankrigs sejlermekka Lorient og senere La Rochelle. Men vejret var for godt, så vi lod Loriont være Loriont og gik til Pornichet, en moderne havn, bygget udenpå den gamle, hvor bådene stadig ligger på sandet ved lavvande. Iøvrigt en hyggelig gammel by og lokalt lørdagsmarked på torvet. Igen mange timer til havs. Tæddi klarer det fint, har lært at ‘gøre’ på dækket. Og han bliver ikke søsyg, blot vil han være nedenunder, når det er mørkt, og selvfølgelig helst sammen med en af os. Så vi kører 3-4 timers vagter, én i cockpit og én sover nede. Det fungerer godt. Vi bliver ikke overtrætte. På svenske Fiesta 2, vores tro følgesvend, var der opstået problemer med lader og batteri, som vi heldigvis i fællesskab fik løst. Og derefter planlagde vi næste ben – Jeanette er rigtig god til vejrudsigter og ruteplanlægning 😀 Vi var friske, så i stedet for La Rochelle fortsatte vi over Biskayen i selskab med fuldmånen, Fiesta 2, delfiner, springende tunfisk og måske vi også så ryggen af en hval 🐳 Se det flotte billede Fiesta har taget af os i solnedgangen.
49 timer senere nåede vi Santandér – endelig Spanien 🤗 Santandér marina var nu ikke så spændende, så vi gik endnu et ben på 24 timer til Gijón midt på den nordspanske kyst. Her er dejligt! 25 grader, fin gammel by lige ved havnen, dejlig strand, flot natur og et utal af små lokale barer og restauranter 😋 hvor de endda har tålmodighed til at høre på vores baby-spanske. Og så er det tillige den billigste havn siden Cuxhaven – det er blevet lavsæson-tid. Vi har været her godt en uge nu og nyder en tiltrængt ‘ferie’ efter intensiv sejlads. Samtidig er vi igen blevet indhentet af vestenvinden, som suser forbi hver anden dag og efterlader store dønninger til næste dag.
Vi ligger hyggeligt blandt ligesindede – to svenske, to finske, to franskmænd, en italiener, en schweizer, en hollænder, en russer og en englænder. Det skifter hele tiden. Nogle skal overvintre her, andre have lavet reparationer, men de fleste skal videre sydover til overvintring i Portugal eller på den spanske østkyst. Også danske “Kurs mod fjerne horisonter”-Havana lå her, men sejlede lige da vi kom. Vi vidste fra Teis, som vi var sammen med i Rødvig for nogle måneder siden, at Havana også skulle til Middelhavet denne sommer. Og 2 dage senere – helt tilfældigt – sætter Mikkel Beha og Marian sig ved nabobordet, da vi er ude at spise. Verden ER lille. Vi fik en hyggelig sludder.
Nu venter vi lige og ser hvad orkanen Lorenzo finder på, inden vi går videre sydover via A Coruña og det skarpe hjørne Finisterre (verdens ende … )⛵️ …