17. december 2019

Feliz Natal de Lisboa🎄🎄🎄

Vi er troløse … for en tidlig, regnfuld morgen forlod vi Cangas, lidt vemodige. På broen stod vores søde havnefoged Bea og hjalp med at løsne de mange fortøjninger. For selvfølgelig var hun stået tidligt op for at komme og hjælpe os godt afsted. Hun har virkelig været perle! Hjulpet os med alt diverse, stort som småt, fx bestilte hun varer for os og lagde ud af af egen lomme, når vi ikke selv kunne bestille (man skal ofte have et spansk personnummer for at handle på nettet) – det er da service 👏

Vi havde stærkt overvejet at blive i Cangas julen over med dens hyggelige lillebypræg og galiciske charme. Nu kendte vi byen godt. Gik til spansk hos Sito 🤗 Vidste hvor man fik det bedste nybagte brød, den bedste kaffe og den bedste friskpressede appelsinjuice, vidste hvordan ‘cocino’ smagte (lokal søndagsret med bl.a. griseører), blev hilst velkommen igen af Moni på vores fantastiske stamcafé, som vi kunne nå tørskoede i regnvejr, når Jeanette fx sagde, at nu var det hygge-tid. Og der mødte vi også de ‘lokale’, bl.a. et svensk-spansk par, som efter 34 år i Göteborg var flyttet til Cangas. Hun var fra Göteborg og ville flytte, han var barnefødt i Cangas og ville hellere blive i Sverige – Verden ER lille. Og John nåede at blive lokal ‘hero’, da han en dag hjalp med at redde en sejler op af vandet – hun skulle gå fra borde, trådte forkert og faldt ned mellem båden og broen. Hun havde fat i badestigen, men kunne ikke få den slået ned, så hvis John ikke havde været der 😥 …

Men vejret! 🌊🌧 Regn i spandevis og lavtryk på lavtryk, som efterhånden også nåede helt ind i havnen 5 sm inde i fjorden, så tovværket peb jamrende hver nat og tidevandet kørte rundt med os – vi ikke kunne sove. Og bølgerne udenfor bare voksede. Men vi skulle ikke klage, blev vi fortalt. Længere mod nord var det meget værre. Et stort fragtskib gik på grund udenfor A Coruña og flere sejlbåde kom i store vanskeligheder og måttes reddes ind 😱 jo, den spanske nordvestkyst lever helt op til sit navn, Costa del Muerte …

Vejret vandt – vi måtte længere mod syd, ned hvor vejret er bedre. Og endelig skimtede vi et lille højtryk på vej ☀️ Vi, Fiesta 2 og mange andre indeblæste sejlede alle afsted. På MarineTraffic lignede det en hel flotille, omend knap så stor som når ARC sejler afsted over Atlanten 😉 Vi gik 180 sm / 32 timer i ét stræk til Peniche, midt på den portugisiske kyst. Den lovede gode vind forsvandt hen under natten, men alligevel en fin downwind tur med delfiner dansende foran stævnen. Næste morgen havde vinden efter sit nattehvil pustet sig op til en kuling. Så vi brugte den uventede fridag til at udforske Peniche 🤗

Portugal er anderledes end Spanien. Havneformaliteter og toldbesøg was ‘a piece of cake’. Tolderen sagde til havnefogeden: “Den klarer du, jeg får bare en kopi senere”. Og alle taler engelsk. Ikke noget med at tale ‘lokalt’ her, selvom vi hurtigt fandt ud af, at portugisisk ligger meget tæt på spansk, bare udtalen er anderledes, mere blød og rund – I like the sound of português 😃

Peniche er en fin lille fiskeby. Marinaen er reelt bare en lang pontoon, slidt og uden faciliteter, men venligheden, der strømmer én imøde, er fantastisk. Havnefogeden undskyldte de manglende faciliteter, men fortalte, at selv den engelske kongefamilie engang havde været på besøg med båd og været tilfreds. Og tilføjede så med et glimt i øjet: “and since you are the Queen of Denmark 👑 …” Vi var tilfredse. Byen består af små kringlede gader med butikker, cafeer og barer, hvor der nu tilfældigvis var plads. Meget charmerende. Og portugisiske huse er malet i alverdens pastelfarver, som tog sig flot ud i solskinnet. Dejligt sted 👍

Peniche har en gammel borgfæstning ud til havet, som nu er museum og fortæller om en sort periode i Portugals historie. Under militærregimet 1926-1974 blev fæstningen brugt som fængsel for de politiske fanger, som havde vovet at sætte sig op mod regimet. Fanger fra hele Portugal blev anbragt her og havde det – forfærdeligt. Kun for ganske få lykkedes det at flygte, da fæstningen ligger på kanten til havet. Men så heldigvis – den portugisiske sang ved Melodi Grand Prix’et 25. april 1974 var startskuddet til Nellikerevolution, som førte til militærregimets fald og folkets befrielse. De mange billeder af militær med nelliker i geværløbet side om side med civile med nelliker i hænderne vidner om, at revolutionen var godt forberedt og forløb fredeligt – så fredeligt, at vi i Danmark fx nok talte mere om Abbas sejr med ‘Waterloo’ i Melodi Grand Prix end om Nellikerevolutionen 🤔 Museet her fortæller historien, og det var tydeligt, at det for portugiserne er vigtigt at få ‘forklaret’ denne sorte periode i deres nyere historie. 

Videre mod syd bare 44 sm til Cascais. Kort før passerede vi Europas vestligste punkt og dermed vores vestligste position i denne omgang: 9˚30’W. Cascais var ‘fancy, to fancy for our taste’ – men et nødvendigt stop, fordi vores julehavn i Lissabon ligger langt oppe ad Tejo floden, hvor vi kun ville gå ind i dagslys. Dels for at undgå de mange lobsterpots (hummer-bundliner), som står tæt langs kysten og som næsten er usynlige i dønningerne, og dels for at sejle op ad floden med tidevand og strøm. Kl. 10 passerede vi vores sydligste position i denne omgang: 38˚40’N, kl. 11 sejlede vi under den 69 m høje 25. April Broen, Lissabons vartegn, og præcis kl. 12 gik vi ind gennem havnens smalle sluse ved højvands-slack. Slusen lukkes om natten for at modvirke tilsanding og ellers, når det stormer udenfor. Og vores julehavn er som en kuvøse. Helt stille vand, så vi igen kan sove om natten, og godt beskyttet, både mod vind, vand og land. Så her bliver vi et stykke tid. Dels skal vi hjem til jul, og dels er ‘longstay’ meget billigere end dagstakst. 

Lissabon er også spændende, 20 grader og solskin 😃 – hvad mere kan man forlange i december? Andre sejlere har også fundet vej hertil, som tilsammen med os og Fiesta 2 udgør en hel nordisk koloni. Ja vi tager lige Holland med, for ved siden af os ligger Rocia (spansk for dugdråbe) … med en hydraulisk havterrasse! (Johns store drøm / projekt 😉). Vi havde en vældig hyggelig aften forleden med snak om dit og dat – og om hydraulik. Albert Jan er ingeniør, så der skal besigtiges og snakkes mere. Og så skal vi også lige ‘besøge’ australske La Vagabonde, som nogle af jer måske kender fra YouTube. De ligger i en nabohavn, er verdensberømte for deres videoer, og nu endnu mere, fordi de lige har sejlet svenske Greta Thunberg fra USA og hertil, så hun kunne nå at deltage i miljøtopmødet i Madrid. 

Lissabon er flot julepyntet – ganske som i Spanien – og langt mere overdådigt, end vi gør hjemme. Hver eneste gade og torv har sin egen udsmykning, og overalt sidder folk ude om aftenen og nyder det. Vi har brugt de sidste dage, inden vi skal hjem – Tæddis første flyvetur 🙃 – til juleshopping, sightseeing, klargøring af båd (vaskemaskinen er installeret og kører 😜) og en festlig julemiddag med sejlerkliken – 4 nationer og 11 personer … og nu det endelig jul 

🎵🎵 … Feliz Natal e Feliz Ano Novo a todos … 🎵🎵

Thanks to everyone we met these past 5 months and had a splendid time with! No one mentioned, no one forgotten. But then again: A special thanks to Jeanette and Jerry on Fiesta 2. We have sailed 1.816 nautical miles together since Cuxhaven, mainly in the dark nights, discussed the weather and routes over a cop af coffee practically every morning, dinned, being on sightseeing … We have spend many good hours together 😃