19. oktober 2019
S/Y Queen of Denmark kalder: Det blev til en god uges tid i Gijon, hvor vi så os omkring, badede (jeg) i de store bølger og vænnede os til den spanske livsrytme, lange dunkle morgener med sen morgenkaffe, siesta, byliv fra sent på eftermiddagen og lange, lune aftener på små listige barer – ikke svært at vænne sig til 😉 Gijon er bestemt et besøg værd, ikke kun med båd.
En sen eftermiddag sejlede vi videre mod Viveiro, 95 sm med ankomst næste formiddag. Vejrudsigten var la-la, så vi slog plat og euro om afgangstid. Et par lavtryk forinden havde pustet dønningerne op, mere end diverse vejrudsigter havde forudsagt og vinden, som skulle være en passende halvvind 5-8 m/s holdt 2 timer, hvorefter den forsvandt. Så det blev motor for fuld ‘rullen’ hele vejen 😏 Men Viveiro var besværet værd og i tilgift lå havnen godt beskyttet langt inde, hvor selv dønningerne udefra ikke kunne nå os. Stadig 26 grader. Hyggelig gammel by med små torve og smalle gader med butikker som vi kender dem fra før storcentrenes tid – manufakturhandler, isenkræmmer, købmand, grønthandler, konditor, slagter – og adskillige skobutikker med ret så dyre sko – de har dyre vaner, de spaniolere (sprogligt er der absolut intet forkert ved at sige ‘spanioler’. At det ikke er politisk korrekt, er noget, I danskere selv har fundet på, sagde vores spansklærer, og det hedder da også ‘Los españoles’ på spansk 😉)
Viveiro bød også på en masse små barer, hvor man til et glas vin samtidig bliver budt på gratis tapas – pinchos – en masse. Smadderhyggeligt 😃 Vi tog også en togtur til Ferrol – startstedet for mange camino-vandrere.
Vi overvejede at blive endnu længere i Viveiro, men vi skal jo sydpå, og efter en uge bragte et godt vejrvindue os en dagsejlads længere til A Coruña (det lokale galiciske navn, det officielle spanske navn er La Coruña) også en spændende by, omend meget større. Marinaen, vi ligger i, ligger lidt fra centrum, så når vi ikke orker at gå længere, kommer vi rundt med bus – og Tæddi i rygsækken.
Nu har det regnet 5 dage i træk. Hele dagen og ganske heftigt. Og hvad laver man så, når man ikke engang kan nå hen til den nærmeste bar uden at blive drivvåd? Selvfølgelig tager man en togtur til Santiago de Compostela for at se den imponerende katedral med apostelen Sankt Jakobs grav, som har været valfartssted for fortidens pilgrimsrejsende og som stadig er endestation for nutidens camino-vandrere. Og når det stadig står ned i stænger næste dag? En indkøbstur med taxa til det nærliggende shoppingcenter med et stort Ikea – köttbullar med lingon – Mediamarkt, Primark og et utal af andre butikker. Og næste dag igen, når det fortsat regner? Fodboldkamp mellem Sverige og Spanien på en lokal sportsbar. Vi havde set frem til et stort drama, med masser af hujende spaniolere, men ak, vi var 4 svenske, 2 danskere og 1 englænder, der så kampen. Som helt uretfærdigt endte 1-1, hvor Sverige førte indtil der var 2 minutter tilbage af overtiden. Heldigvis var det holdt op at regne, så vi kunne gå tørskoet ned på den ene svenske båd og drukne skuffelsen.
A Coruña på Spaniens nordvestlige hjørne er stedet, hvor sejlere syd- og nordover mødes. Alle puster ud her og venter på godt vejr videre, mens snakken går på broerne, for efterårsvejret har så småt indhentet os, det er blevet koldere, og lavtrykkene står i kø udenfor. Men i morgen går vinden i nord!… Næste stop bliver formentlig spanske Vigo, inden vi krydser grænsen til Portugal ⛵️
